Støttet- og overvåget samvær SERVICELOVEN § 71, STK. 2 og STK. 3

Vi tilbyder både støttet- og overvåget samvær

Overvåget samvær

Vi sikrer, at barnet kan være sammen med sine forældre uden at lide fysisk- eller psykisk overlast. Overvågeren er til stede under hele samværet, enten hos borgeren, et neutralt valgt sted, hos plejefamilien eller i lokaler valgt af Socialwork.
Forud for et overvåget samvær samarbejder overvågeren med rådgiver, således der er forventningsafstemt omkring rammer for samværet.
Vi lægger vægt på, at matche overvågeren med familien, således der opstår den nødvendige tryghed for forældre og barn/børn.

Overvågerens rolle

Før samværet:

  • Sikrer, at rammerne for samværet er på plads.
  • Støtter forældrene i at skabe forudsigelige rammer for barnet under samværet.

Under samværet:

  • Fastholder trygge rammer for alle parter.
  • Fokuseret på barnets signaler og adfærd.
  • Griber ind, hvis barnets grænser overskrides.

Efter endt samvær:

  • Kort evaluering med forældrene om samværet.
  • Eventuel rådgivning om udviklingspunkter til næste samvær.

Dokumentation

Overvågeren noterer alle observationer, uden tolkninger og vurderinger. Rapporten sendes til sagsbehandler.

Støttet samvær

Vi sikrer, at samværet forløber med rutiner og aktiviteter, som barnet og forældrene kan være fælles om. Samværskonsulenten støtter barn og forældre ud fra en anerkendende tilgang før, under og efter samvær. Målet er at skabe de mest trygge og udviklende rammer omkring samværet.

Samværet afholdes hos familien, et neutralt valgt sted eller i et af Socialwork valgt lokale.

Før samværet:

  • Vi sikrer, at rammerne for samværet er på plads.
  • Vi støtter forældrene i at skabe forudsigelige rammer for barnet under samværet.

Under samværet:

  • Vi fastholder trygge rammer for alle parter.
  • Vi støtter og vejleder forældrene i overensstemmelse med handleplansmålene.

Efter endt samvær:

  • Kort evaluering med forældrene om samværet.
  • Eventuel rådgivning om udviklingspunkter til næste samvær.