Eksempel på indsats

Indsatsen skal ses på to plan

Dels hjælp, støtte og vejledning til de praktiske opgaver forbundet med at bo i egen bolig, men ligeledes mere individuelle og personlige udfordringer forbundet hermed.

Eksempler på personlige udfordring som der ydes støtte til:

  • Vi støtter den unge, når det er svært.
  • Vi tager initiativ til at hjælpe den unge – også når han/hun ikke selv bederom hjælp.
  • Vi tror på, at den unge kan lære at klare sig selv – især når det hele er svært.
  • Vi holder fast i kontakten til den unge – også selvom den unge ikke selv er opsøgende.
  • Vi er forberedt på, at den unge „falder i“ i starten, og at du er klar til at „samle ham/hende op“.

Eksempler på praktiske opgaver der ydes støtte til at løse:

  • Vi hjælper den unge med at skaffe et sted at bo, betale indskud, købe møbler osv.
  • Vi hjælper den unge med at finde ud af muligheder for boligstøtte, hvordan el, varme og vand afregnes osv
  • Vi hjælper den unge med de praktiske ting omkring indflytningen som for eksempel at hænge lamper op, male og indrette den nye bolig.
  • Vi fortsætter hjælpen til botræning efter den unges behov.
  • Vi hjælper den unge med at lære at lave mad – eventuelt ved at lave mad sammen ind imellem.
  • Vi hjælper den unge med at lære at handle ind og udarbejde madplaner og indkøbslister.
  • Vi inviterer den unge på besøg på Poseidon på besøg, så den unge kan demonstrere sine færdigheder og træne det at have gæster.
  • Vi hjælper den unge med at lære at forvalte egen økonomi – for eksempel udarbejde et budget, blive tilmeldt betalingsservice, netbank osv.
  • Vi hjælper den unge med at strukturere hverdagen og opbygge rutiner.
  • Vi opstiller delmål, som påviser den unges udvikling.